Høstgudstjenester

Det er snart tid til, at vi i kirkerne fejrer høstgudstjenester. Det er et levn fra dengang, da en meget stor del af befolkningen var beskæftiget ved landbruget. Nu til dags er det de færreste af os, der i dagligdagen er afhængige af naturens gang.

Derfor er høstgudstjenesterne i højere grad blevet en lejlighed til at vise taknemmelighed for Guds skaberværk. For selv om vi ikke direkte er afhængige af en god høst, så ved vi godt, at det ikke er en selvfølge, at vi får det, vi har brug for.

I fadervor beder vi om, at vi må få det daglige brød. Man kan sige, at vi ved høstgudstjenesterne takker for, at vi får det.

I det gamle testamente lægges der vægt på, at når man høster, så må man aldrig tage det hele med sig. Der skal altid sidde lidt druer tilbage på planten, og glemmer man et neg på marken, skal man lade det ligge. Der skal også være noget til ”den fremmede, den faderløse og enken”, d.v.s. dem, der ikke har mulighed for at sørge for deres egen mad.

Denne tradition med at vise sin taknemmelighed over, at man selv har fået det, man har behov for, og samtidig tænke på dem, der er mindre heldige, har vi ført videre i høstgudstjenesterne. Mange vælger derfor at benytte lejligheden til at give et økonomisk bidrag til en velgørende organisation.

Der er høstgudstjeneste

i Bejsnap den 15. september kl. 9.00,

i Ølgod den 15. september kl. 10.30, og

i Strellev den 22. september kl. 10.30.

 

Til gudstjenesterne i Bejsnap og Ølgod blev der samlet 2570,50 kroner ind til Folkekirkens Nødhjælp.