Genåbning af kirkerne efter 18. maj 2020

 

At være kirke i en corona-tid

Det har været en svær tid for mange det seneste halve år. Mange ting har ændret sig. Vi har måttet lære at være sammen på nye måder, og at lide afsavn i forhold til noget, som vi måske har taget for givet førhen.

Også i kirken har vi mærket afsavn. Da vi endelig i maj fik lov at åbne kirkerne igen, var det med mange restriktioner. I begyndelsen måtte der kun komme ganske få mennesker til begravelser, bryllupper og dåb. Det satte familier over for svære valg, når de skulle vælge, hvem der måtte komme med, og hvem der måtte blive uden for. Senere kom der mere lempelige forhold, men der er stadig begrænsninger i forhold til, hvor mange der må være i kirken. Om der igen vil ske stramninger også på vores område ved vi endnu ikke.

Til gudstjenester gælder der i øjeblikket en del restriktioner. Det er ikke altid, man kan se meningen med alle regler, men vi har valgt at tolke retningslinjerne ret restriktivt, da vi ville have det meget dårligt med, at nogen blev smittet, mens de var i kirken, eller med at en af os blev en smittekilde.

I løbet af kirkeåret har vi nogle særlige gudstjenester, hvor der traditionelt er kommet mange mennesker. Vi har været nødt til i hvert enkelt tilfælde at se på, hvad der kan lade sig gøre, når vi skal overholde reglerne. Nogle gange har vi været nødt til at aflyse arrangementer og gudstjenester. Det gælder f.eks. friluftsgudstjenesten, som der ikke blev plads til, fordi vi fik 2 weekender i august med konfirmationer, hvor efter vi havde cykelgudstjeneste, som også trækker mange mennesker. Vores sogneudflugt er også blevet aflyst, ligesom vores gudstjenester for Samstyrken, Vinkelvej og de øvrige plejehjemsgudstjenester.

Andre gudstjenester er blevet gennemført, men på nye måder, som f.eks. cykelgudstjenesten, som blev afholdt uden for kirkerne, så alle kunne være med. Vores minikonfirmandforløb har vi lykkeligvis kunnet gennemføre, fordi vi er mange voksne omkring dem, og fordi vi har fået så gode lokaler i kirkehuset.

I de kommende måneder har vi forskellige gudstjenester, hvor vi må tænke anderledes, end vi plejer.

Vores spaghettigudstjeneste bliver i år et arrangement kun for minikonfirmander og forældre. Dette for at sikre, at kirken ikke bliver for fyldt. Der er ikke fællesspisning bagefter.

Alle helgen har vi været nødsaget til at holde gudstjenester, der først og fremmest retter sig mod de pårørende til dem, der har mistet nogen i årets løb. Der vil denne dag ikke være fællessang i Ølgod og Bejsnap kirker, da vi så kan være flere. Vi holder i Ølgod 2 gudstjenester, hvor der til hver gudstjeneste er sendt særlige invitationer ud til familierne. Hver familie må kun have et begrænset antal personer med i kirken. Kommer andre til kirke denne dag kan de desværre ikke være sikre på at få en plads. I Strellev er der fællessang som vanligt.

Julen bliver en større udfordring, da vi i forvejen har mange gudstjenester. Da der skal gøres rent mellem gudstjenesterne, kan det godt volde en del problemer at få det regnestykke til at gå op. Vi arbejder med forskellige løsninger, og håber, at man i sognene vil være indstillede på at juleaften i kirken ikke bliver helt som den plejer i år.

Vi er glade for, at kirkerne er åbne i dagtimerne, hvor man har mulighed for at sætte sig i kirken en stille stund. Vi er også meget lykkelige for, at vi kan fejre gudstjeneste sammen med menigheden, selv om alle ikke kan være med, og at vi trods alt kan have ret mange med til de kirkelige handlinger. Vi håber, at det skal lykkes os alle at komme godt igennem krisen. Har man behov for at tale med en præst, kan det stadig lade sig gøre. Man er velkommen til at henvende sig til begge præster.

Else Juul