Børnenes jul

I Ølgod og Bejsnap kirker er vi så heldige, at der kommer mange børn i adventstiden. Vi gør meget ud af at benytte billeder og sange, og at bruge en legende tilgang til beretningerne.

Dagplejerne, både de kommunale og de private, har været i kirken for at synge julesalmer og -sange, og for at høre om, hvorfor vi fejrer jul. De hjalp med at pynte juletræet, mens præsten fortalte om julepynten.

Børnehavebørnene fra Ølgod har været på besøg i Ølgod kirke, hvor de endda selv optræder med en luciasang. Børnehaven Svalereden i Lindbjerg har været i Bejsnap kirke og endelig kom hele Ølgod skole på sidste skoledag før juleferien og fyldte kirken med salmesang og adventsglæde.