Begravelse

Når man mister et menneske, man elsker, har man brug for trøst og tryghed. Brug for plads til tro, tvivl og fortvivlelse. I kirken er der plads til alt det.

En kirkelig begravelse eller bisættelse er pårørendes afsked med den døde, med det kristne budskab om opstandelse som rammen. Her kan man mindes det liv, der er levet, sige tak og få sat ord på de mange følelser. Og først og fremmest kan man være fælles om sorgen og håbet.

Det skal du gøre

Det kan være en god ide at tænke igennem, hvilke ønsker man har til sin egen begravelse eller bisættelse, og tale det igennem med sine evt. pårørende. Vi har lavet et dokument, som man kan printe ud og tage udgangspunkt i. Det kan hentes her: Min sidste vilje

I dagene efter et dødsfald skal man som pårørende midt i sorgen tage stilling til en masse spørgsmål og ordne mange praktiske ting. De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse. Men en del af opgaverne kan man selv løse, hvis man ønsker det. Det gælder pyntning af kisten og kirken, evt. trykning af sangark til kirken, og anmodning om begravelse eller bisættelse, hvor præsten også kan være behjælpelig.

Når en person dør, skal de pårørende anmelde det til begravelsesmyndigheden, det vil sige sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor den afdøde havde bopæl. Du kan selv gøre det via borger.dk, eller du kan printe en anmodning ud her fra: http://www.personregistrering.dk/fileadmin/pdfs/print/Anmodning_om_begravelse_og_ligbraending_print_LR.pdf

De pårørende skal desuden tage stilling til, om den afdøde skal begraves eller brændes, hvor det skal foregå og valg af kirkegård. Man skal så vidt muligt tage udgangspunkt i den afdødes ønsker.

Bemærk, at hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, har man ikke ret til en kirkelig handling. Alle kan blive begravet på kirkegårdene, men da ikke-medlemmer ikke via kirkeskatten har bidraget økonomisk til kirkegårdens vedligeholdelse, er prisen for at erhverve et gravsted højere, hvis man ikke er folkekirkemedlem.

Gravere og kirkegårdsmedarbejdere ved vores tre kirker vil kunne hjælpe med at finde et passende gravsted. Priser for gravsteder og for pasning kan ses her: takstblad for 2017.

Samtale med præsten

Før begravelsen eller bisættelsen har de pårørende en samtale med præsten, hvor man sammen forbereder begravelsen. Man snakker om ønsker, vælger salmer og aftaler alt det praktiske. Måske har afdøde selv bestemt, hvordan han/hun gerne vil have det. Måske har de pårørende nogle ønsker. Ellers finder I ud af det sammen. Præsten vil også gerne høre noget om den afdøde.


Samtalen er også et godt sted at snakke om sorg, frustration, taknemmelighed og alle de andre følelser, der dukker op i forbindelse med et dødsfald. Husk at præsten også er der for at støtte og lytte. Han/hun er faktisk uddannet til det, og det kan være rart at snakke med en, der ikke selv har en masse følelser i klemme, men samtidig kan forstå, hvordan man har det.

Sådan foregår begravelsen/bisættelsen

Begravelsen starter i kirken med bøn, salmer, tekstlæsning og en tale om den afdøde. Hvis I har specielle ønsker til salmer eller andet, snakker vi om det til samtalen inden.


Ved både begravelse og bisættelse er jordpåkastelsen central. Præsten kaster tre gange jord på kisten, mens afdøde tiltales med ordene ”af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå”. De tre håndfulde jord symboliserer bevægelsen: Liv – død – liv.


Hvis afdøde skal begraves, sker jordpåkastelsen, når kisten er sænket i graven. Hvis afdøde skal brændes, sker jordpåkastelsen i kirken.


En begravelse afsluttes med, at kisten sænkes i jorden på kirkegården, mens en bisættelse afsluttes med, at kisten køres til krematoriet, og senere ved nedsættelsen af urnen.
Alle tre kirker i pastoratet, Ølgod, Bejsnap og Strellev, har kirkegårde, der ligger i forbindelse med kirkerne.