Om Strellev kirke

Historie

Her kan du læse kirkens historie
af Cecilie Lauridsen

Strellev Kirke, Ribe Stift.

Den kønne hvidkalkede og overvejende blytækte kirke, der ligger vestligt i byen, består af romansk kor og skib med to sengotiske tilføjelser – et tårn i vest og et våbenhus ved skibets sydside.

Et skift i byggematerialet kan tyde på, at den romanske kirke er rejst i to omgange, uden at man dog med sikkerhed kan fastslå tidsfølgen. Koret og hen ved tre meter af skibet, regnet fra øst, er opført af rå kamp, dog med kvadre ved hjørnerne og i skråkantsokkelen, vestpartiet er af kvadre på en noget grovere og hulet sokkel.

Østgavlen er ommuret i nyere tid, og ved den lejlighed blev kortaget afvalmet – et ganske malerisk træk. Den retkantede syddør er bevaret i brug, medens norddøren er til muret, men kan spores. I korets nordside sidder der et lille rundbuevindue i funktion, og et noget bredere midt i skibets nordside er tilmuret i lysningen.

I det indre har skibet bjælkeloft, og den overpudsede korbue med profilerede kragbånd er udvidet, sikkert da der i koret, antagelig omkring 1400, blev indbygget et krydshvælv med trekantprofilerede ribber, der løber helt ned til gulvet og i toppunktet mødes i en mureklods, der er formet som en rhombe.

Tårnet, der er af munkesten over et skifte granitkvadre, har et almindeligt krydshvælv i underrummet og ved nordøsthjørnet et trappehus med pulttag og fladbuedør i højt, spidsbuet spejl. Overdelen er stærkt fornyet med små sten i 1918, og de glatte, karmløse gavle vender i øst-vest. Våbenhuset, der er af små kampesten og munkesten, har fladbuet dør i spidsbuet spejl under gavlens fladbuede højblændinger. I indervæggene er der til hver side to fladbuede spareblændinger, der hver omfatter et lille vindue. Kirken er senest hovedistandsat i årene lige efter 1945 af arkitekt Marinus Andersen.

Det kvadermurede alterbord med retkantet dæksten, hvori der 1918 i en helgengrav blev fundet en relikviekapsel, dækkes af et renæssancepanel, der atter er skjult bag et moderne forhæng. Det bærer en ret anselig altertavle i højrenæssance fra 1595, ifølge Pontoppidans Atlas (V.741) sammen  med prædikestolen bekostet af Christen Vind, Endrupholm og Margrete Rantzow. Tavlen er en opbygning med fire korintiske søjler, vinger og tredelt topstykke med hermer.

I midtfeltet er der indsat et maleri fra 1885 af Anker Lund, Jesus hos Martha og Marie. De øvrige stafferinger med skriftsteder er fra 1918. Kalken har spejlmonogram for den salige herredsfoged Jacob Knudsen og hans enke samt årstallet 1745, og den er stemplet af J.I. Lindskou, Holstebro

( Bøje. 2067). De høje stager af dreven messing er fra slutningen af 1600 tallet. Fonten er romansk af granit og ret usædvanlig for egnen, idet den er prydet med dobbeltløver (Mackeprang. D. 176 f), og det glatte messingfad bærer navnet ”Bergite Catrina Sal. Jacob Knuds Østergaar 1736”. En fonthimmel fra 1634 er ikke i brug. (I 1979 blev resterne af denne fonthimmel overdraget til Ølgod museum til opbevarelse, da den før lå på kirkens loft, nu kan den blive bevaret og set af  kommende dlægter.) På skibets nordvæg hænger der et stort, sengotisk korbuekrucifiks fra 1500 tallets begyndelse. Prædikestolen, der er af samme erbejde som altertavlen, har oprindelig været den karnapformede del af en lektorieprædikestol, der har været anbragt tværs over korbuen ( som i Ulfborg, s. 302), og også er bekostet af Christen Vind i 1594. Et andet skåret årstal viser 1592. Den har korintinske trekvartsøjler på hjørnerne om arkadefelter med giverens og hans hustrus forældrevåben samt en ganske gemytlig fremstilling af frelseren. Resten af den forsvundne lektoriestol havde apostelrelieffer, hvoraf otte oprindelige og fire efterskæringer fra 1700 tallet efter istandsættelse er anbragt vestligt på skibets sidevægge efter istandsættelse ved Einar V. Jensen. Orgelet fra 1904 blev ved hovedistandsættelsen flyttet til tårnets underrum. Klokken er støbt 1865 hos Stallknecht i Horsens. I skibet er der en mindetavle over pastor Johannes H. C. Buchholtz, død 1875, og et par kisteplader fra 1700 tallet.

En nedslidt gravsten i syddøren har ligget i koret over ritmester Augustinus Permoser, død 1704, og hustru.

Strellev kirke er fra det 12. århundrede. Disse oplysninger stammer fra: ”De danske kirker”, bind 15.