Babysalmesang i Ølgod kirke

 I Ølgod kirke har vi sunget med babyer siden august 2010. Vi gør det, fordi det er dejligt at være sammen om sang og musik i det smukke kirkerum.

Vi synger, danser og vugger salmernes stemninger ind i de små, som oplever med alle sanser. Sangene gentages mange gange. Roe forplanter sige, og børnene sover godt bagefter.

Foruden salmer synger vi velkomstsange, navnesang, bevægelsessange og vi bruger også instrumenter.       Vi slutter med at gynge børnene i et håndklæde til en aftensang, hvorefter vi synger farvelsang.

Du behøver ikke have en fantastisk sangstemme for at være med :)

Det vigtigste er nærheden, glæden og samværet - så kom og få en god oplevelse med dit barn i Ølgod kirke!

Babysalmesang er for babyer fra 0 -24 måneder og ledes af organist og musikpædagog Jytte Hintz sammen med kirkesanger Dorte Karlsmose.

Babysalmesang foregår i kirken og løber over 6 onsdage fra kl. 10.00 - 10.45. Det er gratis at være med. Du kan bare dukke op, men du er også velkommen til at tilmelde dig ved at sende en sms til Jytte (2939 7516). Medbring et lille tæppe eller dyne.

Efterårsholdet 2017 starter onsdag den 6. september

Forårsholdet 2018 starter onsdag den 10. januar